ARRANGEMENTER

Del siden

KOMMENDE ARRANGEMENTER I FORSAMLINGSHUSET

Lune dage og aftener i Buerup Forsamlingshus

Kom og få en hyggelig dag eller aften sammen med naboer, genboer (og nogen lidt længere fra) og en oplevelse, du ikke havde regnet med på forhånd.

Fællesspisning mandag den 15. april kl. 17.30

Kom til fællesspisning i forsamlingshuset,

sammen med naboer, genboer og dem lidt længere fra.

Alle er velkomne.

 

Menu

Hovedret: Forloren hare med tilbehør

Dessert: Trifli med rabarber

Kaffe/the

Drikkevarer kan købes i baren til rimelige priser.

 

Vi mødes og spiser sammen i Buerup Forsamlingshus.

Medbring service til eget brug – så skal ingen vaske op 😊

 

Pris medlemmer:

Voksne (over 13 år) 100 kr.

børn (4 – 13 år) 50 kr.

børn (0 – 3 år) gratis


Pris ikke medlemmer:

Voksne (over 13 år) 125 kr.

børn (4 – 13 år) 60 kr.

børn (0 – 3 år) gratis


Tilmelding senest den 10. april på:

SMS 20 81 35 74 eller e-mail: forsamlingshusbuerup@gmail.com

Betaling ved tilmelding på: MobilePay 20621

 

Næste fællesspisning er den 13. maj – sæt allerede X i kalenderen nu 😊

Et portræt af Putin og hans Rusland
Foredrag ved Leif Davidsen,
forfatter og tidligere udenrigskorrespondent for DR

I BUERUP FORSAMLINGSHUS


OBS OBS OBS OBS OBS OBS

Ny dato
Tirsdag 28. maj kl. 18 eller 19.30

Leif Davidsen har desværre måttet aflyse arrangementer den 4. april 2024 pga en brækket ankel, som ikke når at blive i orden inden, derfor rykkes arrangementet til den 28. maj.

Alle billetter som er købt gælder til den nye dato.

Er du forhindret i at komme den 28. maj, skriv da til vores mail forsamlingshusbuerup@gmail.com og i får pengene retur for billetterne.

Vi håber selvfølgelig at i allesammen har tid og lyst til at komme på den nye dato.


Foto: Nicky Bonne

Hvem er det egentlig, at Ukraine og den vestlige verden er i krig med, og hvilken tankegang er det, der
driver Putin og hans Rusland?


Vladimir Putin genopstillede til præsident i marts 2018 og kan sidde frem til 2036, da han sørger for ikke at
have reelle modkandidater. Dermed vil han være den længst siddende leder efter Josef Stalin.
Leif Davidsen tegner et portræt af Putin, f. 1952. Fra hans tid som KGB-mand, over reform-år og frem til
hans position som Ruslands ubestridte leder.


Hvad vil han med Rusland? Hvad driver ham i hans forsøg på at genrejse et stort rige, og skal vi i vores del af
verden frygte Rusland? - som i Putins tid er blevet helt anderledes end det Sovjetunionen, han blev født ind
i. Foredraget er også et portræt af det moderne Rusland på godt og ondt. Det bygger på Leif Davidsens
utallige rejser til landet fra 1980, da det hed Sovjetunionen, og frem til i dag.
Bagefter er der rig lejlighed til spørgsmål og debat.


Praktiske oplysninger:
Billet med spisning: 300 kr. + gebyr
Billet uden spisning: 100 kr. + gebyr
Døren åbnes: 17.30 / Spisning: 18.00 / Foredrag: 19.30.


Arrangør: Buerupegnens Beboerforening, Buerup Kirke og LIF Kalundborg.

Sebastian Klein show for hele familien


BUERUP FORSAMLINGSHUS
Søndag 15. september kl. 14


Tv-vært, forfatter og entertainer, Sebastian Klein har i de seneste 20 år skabt mange hundrede af de allerbedste tv-programmer og bøger for børn og voksne i alle aldre primært om dyr og natur. Men han kan meget mere end skrive bøger og lave tv.


Denne søndag i forsamlingshuset kan du opleve Sebastian Klein live med alle hans skøre påfund, hans finurlige hjerne og utrolige energi, der gør ethvert show til en hylende, morsom oplevelse.


På hidtil uset vis formår han at blande den helt rigtige cocktail af børne-tv, cirkus, dans og komik, så selv de voksne må give efter for latterkramperne, når han går amok med en opfindsomhed ud over det sædvanlige.


Praktiske oplysninger:

Varighed: 45 min.

Billet (barn 3-13 år): 50 kr. + gebyr
Billet voksen: 125 kr. + gebyr

Billetkøb her


Baren og slikboden er åben og slush-ice maskinen er i gang før og efter showet.

Arrangør: ”Buerupegnens Beboerforening”, ”Børn i Buerup-Reerslev”, Buerup Kirke og LIF Kalundborg.