TOTALT UDSOLGT!

Buerupegnens Beboerforening og Buerup Menighedsråd arrangerer

Fællesspisning og foredrag - Anders Agger: Sømanden, Helmig og Heavy Agger.

27. november 2018

Få en anderledes og eftertænksom oplevelse med Anders Agger ‒ og et underfundigt smil på læben.

DR's Anders Agger kommer rundt i landet. Og i verden. Her leder han primært efter fællesskaber og forskelle. Og allerhelst efter levet liv. For så at veksle det til tv i bedste sendetid.

Uanset, om det er en døende sømand på et hospice i Hvide Sande, en krølhåret popsanger fra Århus, der pludselig går på Hærvejen for at finde sig selv, eller en gruppe unge, rebelske heavy metal-drenge nordvest fra, der er blevet ældre.

Sømanden, Helmig & Heavy Agger er et lavpraktisk medie-foredrag, hvor publikum må stille spørgsmål, når de opstår. Anders Agger vil fortælle, hvordan han helt lavpraktisk gør, når han producerer til DR1 og DR2 og føre tilhørerne ind i kulissen til de seneste seer-succeser som Indefra og sommerprogrammerne med Anne Hjernøe.

Anders Agger vil fortælle om tvivlen og de mange etiske overvejelser, når man går helt tæt på. Men han vil nok ikke fortælle, at han har vundet et lille hav af tv-priser. Det bruger han ikke så meget energi på. Vi tilføjer bare her, at han i 2017 blev kåret til årets mandlige tv-vært foran Mikkel Beha Erichsen.

Alting har sin tid, når Anders Agger holder en af sine populære foredragsaftner. Publikum skiftevis griner, er musestille og bliver meget rørte, når Anders Agger med stor indlevelse, humor og selvironi fortæller om sine unikke oplevelser ved at lave tv-reportager.

Oplev den 53 årige globetrotter i det menneskelige og få en anderledes og meget eftertænksom oplevelse med hjem ‒ og et lille underfundigt smil på læben.

Program:

Kl. 18.00: Aftenen begynder med fællesspisning
Kl. 19.30: Anders Agger går på scenen

Pris: Kr. 230,- inkl. foredrag + mad

Tilmelding: Buerup Forsamlingshus v. Dorthe Rasmussen på dalskov@mail.dk eller SMS nr. 3059 6114

Der betales ved tilmelding via bankoverførsel: Danske bank 9570-11488064.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 20/11 2018

 

 

Opdateret d. 03.11.2018